Der er i øjeblikket minimum 20 dages ventetid på ansøgninger om brug af vejareal, der ikke involverer samtykke fra politiet eller partshøring af vejejer. Hvis ansøgningen involverer samtykke fra politiet eller partshøring, er ventetiden mindst 45 dage.
Brug af vejarealet
Vejarealer på offentlige og private fællesveje kan anvendes til løb og anbringelse af faste genstande herunder containere, skure, skurvogne eller lign., men det kræver vejmyndighedens tilladelse. jf. § 80, lov om offentlige veje og § 66, lov om private fællesveje.
Søg om råden over offentlige vejarealer
Arrangementer
Hvis du skal søge om råden over vej eller parkeringsareal i forbindelse med et arrangement, skal du først søge om arrangementsgodkendelse. Læs mere på kommunens side om ansøgning om arrangementsgodkendelse samt de andre tilladelser dit arrangement kan kræve. Husk at overholde kommunes frister for ansøgning for arrangementer.
Søg om arrangementsgodkendelse
Stilladser, containere og skurvogne
Hvis stilladser, containere, skurvogne og lignende skal stå et sted i mere end seks uger, skal du også søge byggetilladelse via Byg og Miljø.
Oversigt over tilladelser til råden over vej
På dette kort kan du se en oversigt over igangværende og planlagt brug af vejareal.
