Hos Helhedsplejen leverer vi både hjemmepleje og hjemmesygepleje. Vi driver desuden kommunens sygeplejeklinikker og Akutfunktionen. Her kan du læse mere om, hvad du kan forvente, hvis du vælger os til at hjælpe dig.
Helhedsplejen er Gribskov Kommunes kommunale hjemme- og sygepleje. Som kommunens eneste leverandør af sygepleje varetager vi sygeplejeopgaver i hele kommunen og tilbyder samtidig hjemmehjælp døgnet rundt.
Vores medarbejdere er imødekommende og servicemindede, og vi forsøger så vidt det er muligt, at det er den samme medarbejder, som kommer i dit hjem. Din oplevelse betyder meget for os, og derfor gør vi os umage.
Hvem er vi
I Helhedsplejen er vi ca. 280 medarbejdere, som hver dag brænder for at betjene 1400 borgere med hjemme- og sygepleje. Vi tilbyder hjælp til selvhjælp, så du kan klare så meget som muligt selv. Du inddrages i dit plejeforløb og hjælpen justeres efter dine behov og ønsker indenfor de visiterede rammer.
Læs mere om Helhedsplejen her:

Personlig pleje og praktisk hjælp
Vores medarbejdere hjælper hver dag borgere i Gribskov Kommune med personlig pleje og praktisk hjælp. Herunder kan du læse, hvad du kan forvente, når du får personlig pleje eller praktisk hjælp i Gribskov Kommune.

Sygeplejeklinikkerne
Helhedsplejen driver sygeplejeklinikker i Helsinge og Gilleleje. Her tilbyder vi professionel sygepleje til dig, der har behov for pleje og behandling.

Sygepleje
Vores erfarne medarbejdere hjælper hver dag borgere i Gribskov Kommune med sygepleje. Herunder kan du læse hvad du kan forvente, når du modtager sygepleje.

Akutfunktionen
Akutfunktionen tilbyder pleje og behandling til borgere med akut opstået sygdom.
Læs mere her.
Kontakt
Du kan kontakte Helhedsplejen på alle hverdage mellem kl. 8.00-15.00
Herunder kan du finde telefonnummeret på det distrikt, du bor I.
Distrikt 1: Nord
Distrikt 2: Midt
Distrikt 3: Syd
Distrikt 4: Vest
Annisse-, Annisse Nord-, Vejby-, Tisvilde-, Tibirke Sand- og Ramløse-området
Telefon: 72496091
Akut behov for hjælp uden for åbningstiden
Hvis du har akut behov for hjælp uden for åbningstiden, kan du ringe på samme nummer.
Hvis du ikke er visiteret til hjemmepleje og har akut opstået sygdom, skal du kontakte din egen læge eller ringe til 1813. Ved livstruende sygdom, skal du kontakte 112.
Feriegæster
Modtager du hjemmehjælp eller sygepleje i din hjemkommune, kan du få hele eller dele af hjælpen med dig i forbindelse med ferieophold i Gribskov Kommune.
Læs mere her:
Søg job hos os
Find dit drømmejob hos os, søg en af nedenstående stillinger eller elevpladser
Tilsynsrapporter
Sådan søger du om at få hjælp
Du kontakter Visitationen på tlf. 72496000
Visitationens telefon er åben
Mandag: kl. 10-12
Tirsdag: kl. 10-12
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 10-12 og 13-15
Fredag: kl. 10-12
