Som nyankommen flygtning eller familiesammenført, vil du automatisk blive kontaktet af en sagsbehandler i Jobcenter Gribskov, når du flytter til kommunen.
Hvem er omfattet af programmet?
- Flygtninge
- Familiesammenførte
Hvad består programmet af?
Formål
Programmets hovedmål er, at du hurtigst muligt, inden for et år, bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.
Pligt om aktivt at deltage
Du skal deltage i følgende aktiviteter når du er i et selvforsørgelse- og hjemrejseprogram:
- Beskæftigelsesrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud.
- Du skal så vidt muligt starte i et tilbud inden for de 2-4 uger, fra du flyttede til kommunen.
- Du vil kontinuerligt skulle deltage i en virksomhedsrettet indsats.
- Danskuddannelse, hvori der indgår undervisning i det danske sprog, dansk kultur og historie.
Varighed og omfang
Selvforsørgelse- og hjemrejseprogrammet varer i op til ét år. Hvis du ikke har fået arbejde eller er startet i uddannelse, vil programmet blive forlænget op til fem år.
Omfanget og det specifikke indhold i programmet varierer alt efter dine forudsætninger og muligheder. Det vil fremgå af den kontrakt, som du indgår med Integrationsteamet i Jobcenter Gribskov.
Opnår du ikke beskæftigelse inden for et år, skal programmet forlænges. Programmet bliver forlænget, så længe du ikke har opnået selvforsørgelse enten gennem ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Det er også en betingelse, at du skal have bestået danskprøven.
Det samlede selvforsørgelses- og hjemrejseprogram kan højst vare 5 år.
Flytning under selvforsørgelses- og integrationsprogrammet
Ønsker du at flytte til en anden kommune, mens du er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, skal du inden flytningen anmode tilflytningskommunen om at overtage integrationsansvaret.
Hvis tilflytningskommunen ikke har overtaget dit selvforsørgelses-og hjemrejseprogram inden du flytter, vil du ikke have ret til at fortsætte integrationsprogrammet i tilflytningskommunen. Det betyder, at du ikke kan modtage beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven. Det betyder også at du ikke vil have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Danskuddannelse under programmet
- Som en del af programmet, har du ret til at deltage i danskuddannelse i op til 5 år.
- Du skal begynde danskuddannelse senest en måned efter, at du er ankommet til Gribskov Kommune.
- Danskuddannelse er gratis, og du er forpligtet til at deltage i undervisningen.
Hvad består danskuddannelsen af?
- Danskundervisning som hjælper dig til at lære dansk, så du får du får lettere ved at indgå i enten uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
- Formålet med danskuddannelsen også at fremme medborgerskab, integration og selvforsørgelse.
- Du får indblik i dansk kultur og det danske samfund.
Integrationsgrunduddannelse (IGU)
Et igu-forløb er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller en familiesammenført. Formålet med igu er at sikre arbejde og opkvalificering til de pågældende. Forløbet indeholder lønnet praktik og uddannelse i en toårig periode. Uddannelsesdelen har en samlet varighed på 23 uger.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
(indhold på vej)
Vil du vide mere om programmet?
Læs mere om selvforsørgelse- og hjemrejseprogrammet via nedenstående links.
Vejledning om rådighed og sanktioner
(indhold på vej)
