Hvis du bliver syg, kan du have ret til sygedagpenge.
I nedenstående kan du finde en række informationer om hvad du skal gøre når du bliver syg.
Til dig som har en arbejdsgiver
Hvilke regler gælder?
- Du finder alt om sygedagpenge, din sygemelding og raskmelding på borger.dk
- Det er din arbejdsgiver som indberetter dit sygefravær.
- Du modtager et underretningsbrev og evt. et oplysningsskema i din Digitale Postkasse, som du skal udfylde elektronisk på Mit Sygefravær.
Hvis du delvist genoptager dit arbejde?
- Dit fravær skal være på mindst 4 timer om ugen. I de 4 timer skal der medregnes transport og ventetid ved evt. ambulante behandlinger. Målet med ordningen er, at du kommer tilbage på dit almindelige timetal.
- Hvis du og din fastholdelseskonsulent vurderer, at du kan genoptage dit arbejde delvist, skal jobcentret i samarbejde med dig og din arbejdsgiver lave en aftale om:
- Hvor mange timer du skal arbejde, og hvilke opgaver der evt. skal løses.
- Fastsætte en plan for hvordan og hvornår timetallet skal øges.
- Du skal være opmærksom på, at i den periode, hvor du er delvist raskmeldt, stadig har opfølgning på din sag i jobcentret.
- Hvis du får løn under sygdom, kan din arbejdsgiver få kompensation fra kommunen for de timer, du ikke arbejder.
- Hvis du ikke får løn under sygdom, og modtager sygedagpenge, vil du få udbetalt sygedagpenge for de timer, hvor du ikke modtager l
Til dig som er selvstændig
Hvilke regler gælder?
- Du finder alt om sygedagpenge, din sygemelding og raskmelding på borger.dk
- Du skal anmelde sygdom og søge refusion via NemRefusion
Til dig som er ledig
Hvilke regler gælder?
- Du finder alt om sygedagpenge, din sygemelding og raskmelding på borger.dk
- Du modtager et underretningsbrev og evt. et oplysningsskema i din Digitale Postkasse, som du skal udfylde elektronisk på Mit Sygefravær.
- Du modtager først sygedagpenge, når Gribskov Kommune har modtaget din anmodning om sygedagpenge.
Hvilke dage udbetales sygedagpenge?
Sygedagpenge udbetales som udgangspunkt den sidste torsdag i hver måned.
Der udbetaltes ikke sygedagpenge for søgnehelligdage:
- Skærtorsdag
- Langfredag
- 2. Påskedag
- Store Bededag gældende (til og med 2023)
- Kristi Himmelfartsdag
- 2. Pinsedag
- 1. Juledag
- 2. Juledag
- Nytårsdag
Langvarig- eller kronisk syg, og i arbejde (§ 56-aftale)
Hvis du i dit arbejde ofte er fraværende på grund af en langvarig eller kronisk sygdom, kan du blive ansat på en § 56-aftale.
Du kan indgå to typer af forskellige aftaler:
- Almindelig aftale:
- Når din sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse.
- Når fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år.
- Aftalen kan ikke fornyes, når dit fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført 10 fraværsdage, med mindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i dine arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
- Aftalen kan godkendes for to år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af lidelsen.
- En midlertidig aftale:
- Når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold har udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, før indlæggelsen eller behandlingerne påbegyndes.
- Ved nyansættelse, når du skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet før du blev ansat.
- Arbejdsgiverens ret til at få refunderet udbetalte sygedagpenge omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser eller kontrolundersøgelser og eventuel nødvendig rekreation i forbindelse hermed.
Værd at vide om § 56
- For at kommunen kan godkende aftalen skal der indhentes en lægeerklæring. Kommunen betaler for lægeerklæringen.
- For at få godkendt en gyldig aftale skal aftalen godkendes i den kommune du bor i. Aftalen er først gældende fra det tidspunkt, hvor aftalen er indgået.
- Hvis du skifter arbejde, skal der indgås en ny aftale. Der skal ikke godkendes ny aftale, hvis du flytter til en anden kommune.
- Det er din arbejdsgiver, der skal udbetale sygedagpenge/løn under dit sygdomsfravær, såfremt dit sygefravær er forårsaget af din kroniske lidelse.
- Din arbejdsgiver søger refusion hos kommunen via borger.dk.
Du kan læse mere om § 56-aftaler her
Jobcenter Gribskov
Østergade 62
3200 Helsinge
Telefon nr. 7249 6000
