Gydehøj Kirkeleddet 10-20
Almenboligloven § 105
Almenboligloven § 105
Voksne mellem 18-40 år med mild til moderat funktionsnedsættelse. Borgerne har et udviklingspotentiale og arbejder aktivt med at styrke deres selvstændighed og sociale kompetencer. Borgere kan agere selvstændigt og kommunikerer.
Afdelingen består af seks boliger, der er specielt designet til yngre borgere med fysiske handicap, som kræver omfattende støtte. Hver bolig har eget bad/toilet, vaskemaskine samt køkken, og udgang til egen lille terrasse.
Boligerne, der er opført i 2007, er beliggende i de naturskønne omgivelser i Græsted med kort afstand til mark og skov. Botilbuddet ligger bl.a. i gåafstand til byens kirke.
På Kirkeleddet 10-20 er vi optaget af at se mulighederne fremfor begrænsningerne. Alle medarbejdere skal have eller tilegne sig viden indenfor socialpædagogik. Det er tilbuddets ansvar, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer, som gør, at beboerne modtager den bedst mulige pædagogiske indsats.
Vi har på Kirkeleddet fokus på det rummelige miljø, hvor alle kan deltage. Her spiller den anerkendende relation og kommunikation en afgørende rolle. Anerkendelse forstås som det at opleve sig set, hørt og forstået.
Vi arbejder ud fra den faglige metode KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Ved at anvende KRAP sikrer vi, at hver enkelt borgers udviklingspotentiale bliver mødt og understøttet. Det betyder, at vores indsats omkring borgerne bliver både systematisk og veldokumenteret, hvilket fremmer en struktureret og målrettet tilgang.
På Kirkeleddet 10-20 er den pædagogiske tilgang herudover baseret på autismespecifikke tilgange og metoder. Formålet er at skabe de bedst mulige rammer for borgere med autismespektrumforstyrrelser. Det pædagogiske personale tager udgangspunkt i tre centrale principper; struktur, genkendelighed og forudsigelighed.
Virksomhedsleder:
Jesper Hodal,
tlf: 7249 9970
jhoda@gribskov.dk
Teamleder:
Marlene O. Lauridsen,
tlf: 7249 9933
Administration og økonomi:
Zelena L. K. Pellarin,
zlpel@gribskov.dk
Sygeplejerske
Elisabeth
tlf: 7249 9934
Telefon 2: 7249 9935
Telefon 3: 7249 9936
Telefon 4: 7249 9937
Du kan læse meget mere om tilbuddet, de fysiske rammer og den faglige tilgang på Tilbudsportalen her.