Byggeri og arealer i landzone

Landzone er primært til landbrug. Byggeri, udstykning og arealanvendelser, der ikke har med landbrug at gøre, kræver ofte landzonetilladelse.

Landet har siden 1970 været opdelt i zonerne:

  • Byzone
  • Sommerhusområde
  • Landzone

Opdelingen betyder, at vi har en klar grænse mellem byerne og landbrugslandet. Formålet er at sikre samlede bydannelser med tilhørende erhvervsområder, samt at reservere særlige arealer til sommerhuse og landzonen til landbrug. Zoneinddelingen giver en hensigtsmæssig opdeling mellem intensivt benyttede byområder og landbrugsområder.

De forholdsvis ubebyggede flader giver bl.a. mulighed for at læse bosættelses- og kulturhistorien i landskabet. Fx gennem træk som diger, husmandssteder og gravhøje. Læs mere nedenfor om du har brug for tilladelse.

Landzonetilladelse nødvendig?

Kræver generelt landzonetilladelse

  • Opførelse af bebyggelse, både nye bygninger og tilbygninger
  • Udstykning eller ændret anvendelse af et ubebygget areal
  • Ændret anvendelse af eksisterende bygninger
  • Fritids dyrehold

Kræver generelt ikke landzonetilladelse, men dog byggetilladelse

  • Projekter med byggeri, der er nødvendig for landbrugsdriften
  • Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan uden landzonetilladelse ombygges til en ekstra bolig og til visse former for erhverv. Du skal anmelde den nye anvendelse, og det kræver normalt byggetilladelse.

Nødvendige oplysninger ved ansøgning om landzonetilladelse

Ansøgninger skal i reglen som minimum indeholde:

  • Kort over ejendommen med indtegning af placering og omfang af projektet (skitse eller luftfoto med mål på nye bygninger og afstande til det eksisterende byggeri, skel m.m.)
  • Kort beskrivelse af ejendommens drift eller anvendelse
  • Beskrivelse af formålet med bygningen eller ændringen
  • Begrundelse for placering og nødvendighed
  • Facadetegninger af nye eller ændrede bygninger (skitser)
  • Fuldmagt fra ejere, hvis du er evt. køber, bruger eller rådgiver

Vi har nemmest ved at behandle din ansøgning, hvis du begrunder ansøgningen og skriver udførligt om dine ønsker og behov.

Overflødiggjorte landbrugsbygninger

Ønsker du at inddrage overflødige landbrugsbygninger til bolig eller til en form for erhverv, skal du meddele det til os. Vi skal enten godkende projektet eller bede dig om flere oplysninger, inden der er gået 14 dage.

Det er en forudsætning, at bygningen er mere end 5 år gammel, og at den ikke ombygges væsentligt men bevarer karakteren af driftsbygning.

Det kan dreje sig om:

  • En ekstra bolig
  • Håndværks- og industrivirksomhed
  • Kontor og liberalt erhverv
  • Lager
  • Mindre butik (250 m2)
  • Forenings- og fritidsformål

Virksomheder i tidligere landbrugsbygninger må kun have et mindre oplag, som ikke skæmmer omgivelserne.

Virksomheder, der er lovligt etableret i tidligere driftsbygninger, kan oftest uden landzonetilladelse udvide med op til 500 m2 i tilknytning til virksomheden.

Byggeri til dyrehold og heste

I Gribskov Kommune har vi mange små ejendomme med små dyrehold, som bidrager til et levende landområde.

Bygninger og anden arealanvendelse til fritidsdyrehold kræver ofte landzonetilladelse. Fritidsdyrehold er endvidere reguleret af miljølovgivningen. De små dyrehold er ikke defineret som landbrug. De er "andet erhverv" i landzonen. Derfor er landzonetilladelse til stalde, ridehuse, ridebaner og visse læskure nødvendige, ligesom det kræver landzonetilladelse at oprette hestepensioner og rideskoler.

Stutterier

Kun bygninger og andre anlæg til egentlige stutterier betragtes som landbrugsmæssigt nødvendige, og skal derfor ikke have landzonetilladelse.

Stutterier er defineret ved blandt at have 5-7 avlshopper, at have en vis følproduktion og være drevet af professionelle hesteopdrættere.

Klageadgang

Planklagenævnet giver ansøger besked, hvis der bliver klaget over en landzoneafgørelse. Nævnet videresender også klagen til kommunen.

Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.

Ansøger og klager får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.

Nævnet skal så afgøre, om kommunen har handlet ret ved sin afgørelse.

Det er Planklagenævnet, der fastslår, om klageren er berettiget til at få behandlet sin klage. Nævnet fastslår også, om klagen er modtaget rettidigt.