Generelt udtrykkeligt samtykke

Tandplejen skal have din accept, inden vi behandler dit barn. Det hedder samtykke.

Informeret samtykke

Børn er fra fødslen automatisk tilmeldt i den kommunale tandpleje og vi betragter det som et generelt udtrykkeligt samtykke, at barnet er tilmeldt.

Omkring 6 års alderen modtager man i E-boks et brev om generelt udtrykkeligt samtykke. Tandplejen i Gribskov kommune skal søge forældre accept om generelt udtrykkeligt samtykke, før vi må tage røntgenbilleder og fluoridbehandlinger. Dette brev har specielt betydning for de børn, der kommer til tandlægen uden forældrene. Samtykket giver Tandplejen lov til fremadrettet at tage røntgenbilleder og udføre fluoridbehandlinger. Tandplejen gør opmærksom på, at det generelle udtrykkelige samtykke skal udfyldes af begge forældremyndighedsindehavere.

Når det er ved at være tid til tandeftersyn, kontrol eller andet, sender vi SMS eller mail om dette til forældrene. I indkaldelsen står det beskrevet, hvad barnet er indkaldt til.

Vi vil naturligvis gerne, at forældre deltager i undersøgelser og altid i forhold til tandbehandlinger – specielt for børn under 12 år. Nogle gange vil vi bede forældre om at vente i venteværelset.

Kommer børnene alene til den aftalte tid eller med en anden relation end forældrene, har man som forældre inden, givet samtykke til udførelsen af den undersøgelse/behandling, der stod på indkaldelsen.

Et generelt udtrykkeligt samtykke betyder, at Tandplejen i fremtidige situationer kan undergives behandlinger omfattet:

  • Røntgenundersøgelser
  • Fluoridbehandlinger

Hvis barnet kommer alene eller med en anden relation end forældrene.

Når børnene bliver 15 år, har de selv retten til at acceptere eventuel behandling, men tandplejen har stadig pligt til at informere forældremyndighedens indehavere.

Der vurderes ikke at være særlige bivirkninger eller komplikationer forbundet med disse behandlinger for et sundt og raskt barn, men kan have konsekvensen af forringet tandsundhed ved manglende udførsel.

1. Røntgenundersøgelser:

Formål: Røntgenundersøgelser anvendes som hjælpemiddel ved tandundersøgelser og til kontrol af sygdomsudvikling mv.

Hvis der ikke optages røntgenbilleder ved behov, vil der være huller i tænderne eller andet der ikke opdages og der vil derfor være risiko for, at en tandbehandling ikke iværksættes i tide.

Der er ingen risiko for komplikationer eller bivirkninger.

Ved røntgenundersøgelse er den typiske stråledosis 0,01 mSv (stråledosis måles i enheder kaldet mSv). I Danmark har man beregnet, at hver indbygger per år i gennemsnit må modtage 4 mSv fra naturlig og menneskeskabt stråling – herunder indgår medicinsk stråling. Tandplejen arbejder generelt med så små stråledoser, at Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) fra og med april 2007 anbefalede, at tandlæger ikke længere behøver anvende blyforklæder og hageskærme til patienterne.

2. Fluoridbehandlinger:

Formål: Fluoridbehandlinger anvendes for at undgå huller i at opstå og/eller medvirke til at standse udviklingen af huller i tænderne.

Hvis der ikke foretages fluoridbehandling af tænder på børn, som har høj risiko for at få huller eller har begyndende huller i tænderne, vil udviklingen af huller fortsætte.

Der er ingen risiko for komplikationer, dog kan der forekomme forbigående irritation af følsomme slimhinder.

Der findes forskellige fluoridbehandlingsmetoder, så det er meget få børn, der ikke kan fluoridbehandles.

Ovennævnte behandlinger udføres af autoriserede tandlæger og tandplejere eller uddelegeres til klinikassistenter.

Tandplejen skal indhente samtykke til alle øvrige tandbehandlinger, da der skal gives en fyldestgørende og forståelig information før forældrene kan give samtykke til behandlingen.

Det generelle udtrykkelige samtykke kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes. Ønsker man ikke at give det generelle udtrykkelige samtykke, skal der gives besked til Tandplejen via digital post. Beskeden journaliseres og der skrives på forsiden af barnets stamkort.

I er altid velkomne til at kontakte Tandplejen, hvis I er i tvivl om ovenstående.

Bekendtgørelsen om samtykke kan læses her: