Opskrivning, ind- og udmeldelse
Når du vil skrive dit barn op til daginstitution, dagpleje, fritidsordning (FO) eller klub, skal du bruge den Digitale Pladsanvisning.
Er dit barn allerede indmeldt i en integreret institution, fortsætter barnet automatisk i børnehaven og du skal ikke foretage dig noget.
Går dit barn i dagpleje og er du skrevet op til en plads, får barnet som udgangspunkt anvist en plads i en integreret institution fra den 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år. Ved anvisning af børnehavepladsen vil barnet blive udmeldt af dagpleje med virkning fra den dato, som barnet har fået tilbudt plads. Dog senest når barnet fylder 3 år og 3 måneder.
Ved anvisning af en kommunal skolefritidsordning i Gribskov Kommune vil barnet automatisk blive udmeldt fra børnehaven i den pågældende integrerede institution.
Til- og fravalg af moduler
Tilvalg af modul f.eks. udvidet åbningstid eller morgenåbent i en fritidsordning, kan ske fra dag til dag, mens fravalg/ændring af et modul skal ske med en måneds varsel pr. den sidste dag i en måned.
Udmeldelse
Når du udmelder dit barn, skal det også ske via Digital Pladsanvisning. Gribskov Kommune har en måneds opsigelse på daginstitution, fritidsordning og klub til udgangen af efterfølgende måned.
