Tirsdag d. 18. november 2025 skal vi vælge 23 medlemmer til byrådet i Gribskov Kommune.

Der er lige så mange holdninger, som der er danskere. Så hvad går du egentlig selv i stemmeboksen for?

Hvad går du ind for?

Brug din stemme! De mennesker, der bliver valgt til byrådet, kommer til at bestemme ting, som er vigtige for din hverdag.

Læs mere om hvordan du stemmer

Har du børn?

Hvad kan dine børn godt lide og hvad vil de have mere af?

Du skal være 18 år for at stemme til de rigtige valg. Men børn har deres eget børnevalg, hvor de kan tage deres egen stemmeseddel med og aflevere på valgstedet. Så får de en lille slikpose som tak for indsatsen

 

Gribskov Kommune har sendt stemmesedler ud til kommunens dagtilbud og indskolinger, med en opfordring til at tegne eller skrive det de kan lide eller som de vil have mere af.

 

Du kan også selv printe en stemmeseddel ud eller I kan lave jeres egen.

Stemmeseddel til Børnevalg (pdf)

Sådan stemmer du

Sæt kryds i kalenderen

Kommunalvalget er tirsdag d. 18. november og valgstederne er åbne fra kl. 8 til 20.

Lav allerede nu en aftale med dig selv og gerne en ven eller et familiemedlem om hvornår på dagen du vil stemme.

Sørg også for at det passer ind med dit arbejde, studie eller andet. 

 

Hvis du er forhindret i at stemme på dagen, kan du brevstemme inden 14. november.

Læs mere om at brevstemme

Modtag valgkort

Du modtager dit valgkort med papirpost et par dage før valget og senest 16. november.

Hvis du ikke modtager noget, og er stemmeberettiget, kan du møde op på dit normale valgsted med kørekort, sundhedskort eller andet gyldigt legitimationskort og få et nyt valgkort.

Find dit valgsted

Du kan se dit valgsted på dit valgkort.

Det er som udgangspunkt kun her du kan stemme.

Mød op på dit valgsted 18. november mellem kl 8 og 20

Vær opmærksom på at der kan være ventetid og måske svært at parkere om morgenen og om eftermiddagen.

Godt du tog en ven med. Du er også velkommen til at tage dit barn med, så kan I stemme til Børnevalget.

 

Har du glemt dit valgkort kan du møde op på dit valgsted med fysisk eller digital kørekort, sundhedskort eller andet gyldigt legitimation og få et nyt.

Afgiv din stemme

Du får to stemmesedler. En til kommunalvalget og en til regionalvalget.

Sæt kun et kryds på hver stemmeseddel.

Læg sedlerne i de rigtige stemmebokse.

Er du over 60 år?

Så kan du også stemme til ældrerådsvalget.

Det kan du gøre efter du har stemt til kommunal- og regionalvalget

Ældrerådsvalg 2025: mød kandidaterne

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Du kan godt stemme uden dit valgkort, men så skal du huske dit sygesikringsbevis eller anden gyldig ID.

Din stemme bliver registreret, når valgstedet åbner. Du kan ikke stemme igen på valgdagen.

Du kan henvende dig til en valgtilforordnet og få ny stemmeseddel – så længe du ikke allerede har lagt den i stemmeurnen.

Du skal kun sætte ét kryds på hver stemmeseddel. Du kan enten sætte et kryds ved en liste eller ved en kandidat. Hvem du vil stemme på, er op til dig.

Din stemmeseddel er gyldig, så længe der kun er sat ét tydeligt kryds, og der ikke er andre særlige kendetegn på stemmesedlen.
Så gem hjerter, din underskrift og glitterpennen til en anden gang.

Kort over valgsteder

Her kan du se hvor dit valgsted ligger. 

Du kan finde dit valgsted på dit valgkort.

  • Annisse

    Forsamlingshuset i Annisse
    Helsingevej 8, 3200 Helsinge

  • Esbønderup

    Tingbakke-hallen
    Tingbakken 10, 3230 Græsted

  • Gilleleje

    Gilleleje-Hallen
    Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje

  • Græsted

    Gribskov-Hallen
    Larsensvej 15B – Hal 1, 3230 Græsted

  • Helsinge

    Helsinge-hallerne, Hal 1
    Idrætsvej 21, 3200 Helsinge

  • Mårum

    Mårum Forsamlings-hus
    Hessemose-vej 9, 3230 Græsted

  • Ramløse

    Ramløse Hallen
    Kirsebærvej 21, 3200 Helsinge

  • Søborg

    Søborg Forsamlings-hus
    Bygaden 7, Søborg, 3250 Gilleleje

  • Tibirke

    Tisvilde Idrætshus,
    Tisvilde Bygade 35, 3220 Tisvildeleje

  • Valby

    Valby Forsamlings-hus
    Aggebovej 6-8, 3200 Helsinge

  • Vejby

    Vejby Forsamlings-hus
    Stationsvej 14, 3210 Vejby

  • Blistrup

    Gilbjergskolen, afdeling Blistrup
    Toftegårdsvej 6, 3230 Græsted

Stem med